søndag den 3. april 2016

Lusk i krattet på Sicilien

Kratluskeren har været på Sicilien og har både lusket lidt i krattet og mødt andre kratluskere. Kratluskeren kan egentlig ikke italiensk, men med lidt forkundskaber i latin og fransk går det hurtigt med at lære nyt på italiensk.

Jeg kan anbefale at sætte kursen mod Vendicari (udtales med tryk på "DI"), et naturreservat, der ligger syd for Siracusa på den sydøstlige del af Sicilien. Her i marts/april holder der flamingoer til i vådområderne, og det er et imponerende syn at se dem flyve og stå sovende eller fouragerende ude i søerne. Der er talrige andre fugle at se og høre på, og så er der selvfølgelig vegetationen.  Sæt det meste af en dag af til at nyde naturen og roen herude og tag en god madpakke og drikkevand med. Medbring også en kikkert, evt. havehandsker og kniv.


Blomst af Aspodelus alba/microcarpus
  
Asphodelus alba eller microcarpus. Rødderne blev engang anset for spiselige, men da de indheloder alkaloidet asphodelin er det ikke tilrådeligt at spise dem. (pfaf.org)
Flamingoer i Vendicari

Mimoser i blomst

Oxalis pes-caprae (Bermuda buttercup/Afrikansk surkløver)


Oxalis pes-caprae. Ligesom mange andre surkløver kan bladene spises med måde. De er sure, og indeholder en del oxalsyre.

Bog om vilde spiselige planter på Sicilien. Fra 2012. Indeholder både billeder og omtale af hver plante, og enkelte opskrifter.

Opslag fra bogen: her vises hvordan man skræller en kaktusfigen.

Opslag fra bogen: Her vises cichorie blade, som ofte også kan købes på markeder. Meget almindelig i salat. Cichorie har jeg også omtalt i min egen bog.

Opslag fra bogen: Her omtales pinjekerner. Jeg har heldigvis italiensk-talende kolleger, som jeg kan konsultere, så jeg ikke går helt galt i byen.
 
Opslag fra bogen: Her har vi jo Asphodelus albus/microcarpus, som vi traf i begyndelsen. Så det er ikke alt i bogen, der faktisk kan spises, og som sædvanlig skal man dobbelttjekke sine kilder, før man kaster sig ud i noget nyt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar