Den grønne december

De fleste tænker vel, at der ikke er noget at samle i december. Men det er der, især i en periode, som vi har nu, hvor der ikke er nogen nattefrost. Det benytter den lille grønne plante, fuglegræs, sig af. Fuglegræs kan bruges som frisk grøn garniture til måltiderne, eller som en del af en større salat. Spis dog ikke mere end en håndfuld ad gangen, da plantens indhold af saponiner kan blive for meget for maven, så man kaster op. Lidt er godt, mere er ikke bedre. Fuglegræs smager lidt hen ad ærtebælg, og har en dejlig sprød konsistens med en saftighed i de friske stængler og blade, der er meget forfriskende i et vintermåltid.

Fuglegræs med blomsterknopper

Jeg lærte at spise fuglegræs, da jeg en gang ved et besøg på en cafe, troede at jeg havde fået ukrudt i salaten. Men det var skam med fuldt overlæg, fik jeg at vide, og lige siden har jeg holdt af at spise lidt fuglegræs i ny og næ. De indhøstede planter kan holde sig friske i en plasticpose eller -bøtte i et par dage i køleskab.

Her ligger fuglegræsset i højre side af den famøse tallerken på Bornholm, der åbnede mine øjne og smagsløg for fuglegræs.

Her i Farum Midtpunkt, hvor jeg bor, er der vokset ukrudt frem i nogle nye bede, der står og venter på at blive plantet til. Det er et rigtig godt sted at finde fuglegræs.

Fuglegræs med blomsterknopper

Fuglegræsset deler her pladsen med et væld af andre nyligt fremspirede småplanter

Her står planterne godt uden at der kommer hundeefterladenskaber til.

Oplevelsessti under konstruktion

Små mængder giver en smuk tallerken

Tyrkisk hassel - et nyt bekendtskab!

'Hvad er det for nogle underlige tingester, du har liggende i frugtfadet?' spurgte min søn, da han var på besøg forleden. Jo, ser du, det er nødder af tyrkisk hassel. Forleden dag, da jeg skulle hjem fra arbejde og gik langs Hørsholm Kongevej i blæsevejret, som afholdt mig fra at cykle, opdagede jeg nogle tingester, der hang i træerne, og som nærmest lignede juledekorationer: kugleformede grønne frugter, med fligede blade, der stak ud, og nogle af dem havde ligesom et æg i "reden". Ved nærmere eftersyn kunne jeg godt se, at de lignede hasselnødder i opbygning, og de træer jeg hidtil havde gået forbi og ud fra formen bedømt som lindetræer, kunne jeg nu godt se også havde blade, der i den grad ligner almindelig hassel.

Efter at have vist en frugt til en kollega, og efter nogen slåen op her og der, fandt jeg ud af, at der er tale om tyrkisk hassel, Corylus colurna, som er beslægtet med den almindelige hassel, Corylus avellana. 

Min frugtskål med "Alien"-frugterne

Nødderne kan spises, lige som almindelige hasselnødder, og de smager rigtig godt. Da de ofte er mindre end almindelige hasselnødder, kræver de dog at man finder en nøddeknækker, der er egnet til denne størrelse.

Der står 7-8 træer langs vejen - og de viste sig at være Tyrkisk hassel.

Tidlige juledekorationer? Nej, frugt af Tyrkisk hassel, Corylus colurna.

Der var stor variation i modningsgrad , størrelse og antal nødder i hver kugle.

Man kan læse mere om tyrkisk hassel i havenyt her.

Pluk de lavthængende frugter

Når cykelstien bliver helt smattet af gule og røde mirabeller ved man, at nu er det på tide at få høstet de lavthængende frugter.

Så er det ud til vores særlige mirabelletræ med de de røde, aromatiske mirabeller. Der er så mange, at man hurtigt får spande og bøtter fyldt op. Man skal blot passe på ikke at træde i kokasserne, for træet befinder sig inde hos et par køer, der går og gumler på lidt af hvert. Hele træet summer af hvepse, der går på de modne mirabeller, så man skal også passe på at man ikke får lukket hånden om en hveps.

Nej, hvepsen skal ikke med hjem.

Så er det bare med at komme hjem og sylte. Hvis man ikke orker udstening, kan man bare koge dem hele og fiske stenene op bagefter. Sørg for at have rigelig med sukker, pektin, konserveringsmiddel og rene glas i skabene. Så er du parat til at tilberede alle de lavthængende frugter, du måtte finde på din vej.

Tid til hyben

Det er tid til hyben - men har du tid til at ordne hyben, spørger du nok? Det behøver ikke at tage så lang tid. I Samvirke anbefaler man at fryse de halverede hyben, for derpå at kratte kernerne ud med skaftet af en teske. Men jeg har en bedre metode.

Tag en tur til stranden. F.eks. som her: Hornbæk strand. Her er der hyben på hybenroserne i slutningen af juli og begyndelsen af august.

Pluk hyben der er modne, men ikke så modne at de smatter. Denne her har passende farve, og er stadig fast.

Pluk en stor portion, tag dem med hjem og skyl dem.

Skær blomsten af hver hyben med en lille skarp kniv, og halver dem. Læg dem op i en hurtighakker.

Hak hyben med kernerne til det ser således ud. Tilsæt herefter vand til massen er akkurat dækket. Brug ikke mere vand end højst nødvendigt, da der bliver udludet mere C-vitamin, jo mere vand man bruger og jo længere tid man bruger på denne proces.

Kernerne vil nu flyde ovenpå, og de kan skummes af med en ske.

Her kan man se hvorledes skallerne lægger sig pænt på bunden og kernerne flyder ovenpå. Rør lidt rundt i skallerne med en ske, for at få de resterende kerner til at flyde op til overfladen.

Her er de afskummede kerner, der blot kan smides ud.

Overfør skallerne til en gryde og kog marmelade af dem. Man kan også bruge dem til chutney eller mange andre ting. Du kan bruge vandet fra separationsprocessen igen her, så du også får glæde af de C-vitaminer, der er gået over i vandet. 

Her er den færdige marmelade, lige til at gemme i skabene til vinter. Hyben er en af de mest C-vitaminrige frugter vi har. Der er selvfølgelig mest i de rå hyben, men hybenmarmelade er nu heller ikke at foragte.

Pas på furokumarinerne!

Nogle planter holder jeg mig fra. Dette er en af dem.

Vild pastinak (Pastinaca sativa)

Lige nu blomstrer vild pastinak. Det er en af de planter jeg har fravalgt at omtale i min bog, selv om man skulle tro den er spiselig, lige som den dyrkede pastinak. Men den vilde pastinak har en væsentlig ulempe: den er så fuld af furokumariner, at jeg ikke vil råde nogen til at høste eller spise den.

I de seneste år er der jævnligt rapporteret om tilfælde hvor børn er kommet hjem efter udflugter, hvor deres hud er fuld af røde, kløende og smertende skrammer og blærer (fotodermatitis). Det kan tage uger før det voldsomme udslæt går væk, og blærerne tørrer ind til mørke skorper og efterlader evt. ar. Det har vist sig at de smukke gule blomster har været en fristelse for de små, der har plukket dem til buketter, rullet sig ned ad skrænterne, eller under leg har brugt stænglerne til at daske hinanden med. Saften af stænglerne indeholder furokumariner, og når saften kommer på huden og derpå bliver udsat for sollys, omdanner sollyset furokumarinerne til stoffer, der er irriterende og allergifremkaldende, såkaldt fotosensibiliserende stoffer.


Kemien
Furokumarinerne er en gruppe af stoffer, der alle består af et kumarinskelet hvorpå er hæftet furan. På dette skelet kan der forekomme forskellige kemiske grupper, så der dannes forskellige kemiske stoffer, der alle er mere eller mindre fotosensibiliserende. Det kan f.eks. være psoralen eller angelicin, som er vist herunder.


Psoralen




Angelicin

Hvis du får saften på huden
Hvis du eller andre får saft på huden skal du først og fremmest se at få dækket huden, så der ikke kommer sollys til. Dernæst er det om at komme ind og få skyllet og vasket huden med rigelig vand og sæbe. Undgå sollys de næste dage. Er skaden først sket og der kommer eksem og evt. blærer må du få hjælp af en læge, der kan anvise passende medikamenter til lindring indtil det hele går over igen efter nogle uger.

Forekomst i andre planter
Vild pastinak er ikke den eneste plante, der kan indeholde furokumariner. Vi kender dem især fra bjørneklo, som kan give et særdeles ondartet udslæt. Men de er også almindeligt forekommende i mindre koncentrationer i spiselige planter som f.eks. selleri, kvan, persille, gulerod og appelsinskaller, men som regel i små koncentrationer i raske planter. Stofferne er en del af planternes immunforsvar, naturlige pesticider, så at sige. Kommer planten under angreb af svampe, insekter og andre dyr kan den øge koncentrationen, og dermed prøve at redde livet.

Selleriknold indeholder normalt 0,02-0,16 µg furokumariner per gram. Selleri angrebet af svamp kan indeholde over 200 gange mere, og da kan indholdet af furokumariner fremkalde fotodermatitis, både ved berøring og ved indtagelse samt efterfølgende udsættelse for sollys.

Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album)

Det er muligvis også svampeinfektioner, der er på spil i de alvorlige tilfælde af fotodermatitis, der er blevet rapporteret fra Tyrkiet efter indtagelse af hvidmelet gåsefod (Chenopodium album). Hvidmelet gåsefod regnes normalt for en fuldstændig ufarlig spiseplante, og rigtig mange mennesker i USA og Europa indsamler og spiser med fornøjelse denne plante, og jeg har også beskrevet den i min bog. I den videnskabelige litteratur  (1, 2) er der dog fornylig beskrevet mere end 10 tilfælde af fotodermatitis efter indtagelse af hvidmelet gåsefod, dog alle i Tyrkiet. Planten er efterfølgende bekræftet korrekt identificeret  af en botaniker, så det er ikke fordi at det er tilfælde af fejlidentificerede planter. Det var typisk for tilfældene, at kun de, som efter indtagelse havde været ude i solen, var ramt. Tilfældene var meget ubehagelige, og ramte bl.a. en 2-årig, hvor huden i ansigtet hævede, kinder, næse og overlæbe blev lilla og udviklede sårskorper. Efter 4 uger på hospital helede sårene op, dog med ar og øget pigmentering.

Hvad kan man gøre?
Lad vild pastinak stå. Man kan alligevel ikke hive roden op, den skal graves op. Vil man absolut prøve, så brug handsker og passende redskaber. Undgå sollys efter fortæring.

Når du sanker, så undgå urter, rødder og frugter, der er halvvisne, angrebet af svamp, insekter eller gnavesår.

Litteratur:

1. Bilgili, SG et al. Phototoxic dermatitis due to Chenopodium album in a child. Pediatric Dermatology, 28, 6, 674-676, 2011.

2. Ozkol, HU el al. Nine case series with phototoxic dermatitis related to Chenopodium album. Human and Experimental Toxicology, 31, 9, 964-968, 2012.

Find brøndkarse langs Gudenåen

Her i juli måned blomstrer brøndkarsen, som er en korsblomstret plante. De aflange frøkapsler, de såkaldte skulper, er nu ved at blive dannet.

I min ferie her i juli måned kom jeg forbi den del af Gudenåen, der løber gennem baghaven af Svostrup Kro. Her findes rigeligt med brøndkarse. Det er sjældent at man virkelig kan frådse i brøndkarse, men her har man lejligheden. Tag en lille plasticpose med, som brøndkarsen kan holde sig frisk i, uden at miste spændstigheden og den knasende sprødhed i stænglerne. Brøndkarse smager stærkt og har en særlig nøddeagtig aroma. Den kan bruges som frisk garniture til mange ting, men har man store mængder kan man lave brøndkarsesuppe. Giv den ikke for megen varme, da den ellers mister den fine skarpe smag og den smukke grønne farve.

Opskrifter kan du finde på nettet ved at søge på "brøndkarsesuppe". Grønærtesuppe med rigelige mængder brøndkarse og en klat creme fraîche er også en stor nydelse.

Brøndkarse har den egenskab, at den kan vokse stort set hele året, så længe det er frostfrit. Så du kan komme forbi og høste det meste af året, ikke kun i juli. Brøndkarse elsker regnvejr og rindende vand, og det er der jo masser af ved Gudenåen.

Svostrup ligger få km fra Bjerringbro. Du kan køre dertil i bil eller på cykel, eller du har måske lyst til at tage en tur i kano ned ad åen?

Under alle omstændigheder, så und dig selv et besøg på Svostrup kro, hvor der bl.a. serveres en dejlig lagkage. Men tag dig i agt for myggene i baghaven. De spiser dig, mens du plukker brøndkarse.

Undgå at plukke brøndkarse dér, hvor der er græssende får eller kvæg, da du ellers kan risikere at få parasitter (leverikter) fra deres afføring. Man kan også som en forholdsregel nøjes med at plukke de skud, der befinder sig over vandlinjen. Efterfølgende kan man lade brøndkarsen ligge i en balje med eddike eller mættet saltopløsning 15 minutter. Vend jævnligt rundt på skuddene så alle dele kommer i kontakt med væsken. Dette er de gængse husråd, men jeg har ikke fundet nogen videnskabelig dokumentation for hvor effektiv salt- eller eddikebehandlingen er til at dræbe eventuelle leverikte-larver.

Ved den lille sø i haven og hele vejen langs Gudenåen er det muligt at findes rigelige mængder af brøndkarse.

Tag ind på Svostrup Kro. Her er atmosfære og god mad og beværtning.

Tid til at nyde lagkage med god, stærk kaffe.

Man kan også sidde ude i lysthuset og hygge sig i de bløde lænestole og sofaer.

Indgang til krostuen

Spøjsløg - et spøjst løg

Da jeg skulle skrive min bog, lå jeg inde med et billede af en yndig løgplante, som jeg ikke kendte navnet på. Jeg kan godt huske hvor og hvornår jeg tog billedet; det var under en guidet tur på Amager Fælled, hvor vi fandt ramsløg. Lige i nærheden stod disse yndige, blomstrende løgplanter. Der var ingen i selskabet, der kendte dem, så derfor lod vi dem stå.

Jeg sendte billedet til Ditte, der er biolog, og som elsker at opklare den slags mysterier. Hun har myriader af botanikere i sit netværk. Så kort efter vendte hun tilbage med bemærkningen, at det jo var spøjsløg. " ja, ja" - tænkte jeg, "det er da spøjst, men kom nu med navnet!" Men navnet er spøjsløg, på latin Allium paradoxum, hvilket antyder at der skulle være et paradoks. Men hvilket paradoks, hvad er historien bag navnene på spøjsløg? Hvis nogen ved det, må de gerne bidrage her. På engelsk hedder det noget så ordinært som "few-flowered leek".

Spøjsløg, Allium paradoxum, på Amager Fælled. Maj 2013.

Der blev ikke plads til det spøjse løg i min bog, derfor råder jeg nu bod på denne mangel her. Spøjsløg kan, lige som alle andre Allium-arter, spises. Blomsterstænglen, som er trekantet i tværsnit, lige som ramsløgs, smager sødt og dejligt. Bladene, som er aflange, ca. 2 cm brede, har en kraftig midtlinie, smager stærkt af løg. Hele planten kan spises. Anvend den lige som forårsløg, eller lav evt. en pesto af blade og stængler, og pynt med de fine blomsterstande, der har små yngleløg og hvide blomster på egen stilk.

Apropos yngle, det er noget spøjsløg er god til. I Københavns botaniske have er de introduceret som en interessant ting, der er gået amok. Overalt i botanisk have findes der nu store bestande af spøjsløg i april-maj måned. Desværre er det jo ikke tilladt at plukke af planterne i botanisk have. Så hvis man vil sanke spøjsløg, må man til Amager Fælled, området omkring Vallø slotspark eller andre af de steder hvor også ramsløg trives.

I botanisk have må de lysende gule amerikanske skunkcabbage nu se sig omringet på alle sider af spøjsløg (Allium paradoxum)