mandag den 25. april 2016

Smag på Århus - og løgkarse!

Kender du løgkarse? Dette var spørgsmålet til de mange, som kom forbi Kratluskerens bod i lørdags på Bispetorvet i Århus. I anledning af Vild Smag Festival var jeg inviteret til at stå i bod med min bog, hvor man kunne få svar på mange spørgsmål om vilde spiselige planter og hvordan man kender dem fra de giftige.

Nogle af de første, der kom til boden, havde travlt med komme af sted og samle ramsløg. De skulle bare lige høre hvordan man skelner dem fra liljekonval, så var de klar. Vi blev enige om at det der med at lugte sig frem ikke helt holder, hvis man allerede har plukket nogle ramsløg, for så er det nok nærmere fingrenes lugt, der dominerer. I stedet skal man kigge efter stilke, der er trekantede i tværsnit og på nuværende tidspunkt en blomsterknop, der er karakteristisk for ramsløg. Når man først har holdt ramsløgblade i hænderne, vil man også vide at de føles mere slaskede end liljekonvallernes. Hvis man er på et sted, hvor der kan være blandet liljekonval ind i mellem ramsløgene, skal man være ekstra omhyggelig med at tjekke efter at man hele tiden plukker ramsløg, og ikke andet.

Nå, men det var jo løgkarse vi kom fra, og den var der ikke så mange der kendte. Jeg havde på forhånd taget nogle eksemplarer med, som jeg havde plukket dagen før i Nordsjælland. De holder sig godt, når de er skyllet og opbevaret i en plasticpose i køleskabet.

Sådan ser de ud:

Løgkarse (Alliarium petiolata) i stadiet med blomsterknopper, hvor de smager bedst.



Mange tror at der er tale om en løgplante (Allium), men den har en helt almindelig pælerod. Smagen er meget løgagtig, og har noget af det stærke, der også kendetegner andre korsblomstrede, som er den familie, den tilhører. Det er de spædeste blade og blomsterknoppen øverst, der smager bedst. De ældre blade kan fjernes, og så smager stænglen også godt. På festivalen havde jeg tilberedt en dip, så folk kunne smage planten i tilberedt stand. 

Opskriften er meget enkel: tag de øverste blade og stænglen og hak dem fint. Bland i mayonnaise og skyr, og brug blandingen som dip til frokostretter eller til kartoffelchips eller rugstænger, grissini eller hvad man har lyst til. 

Når først folk havde smagt dippen, var det næste spørgsmål som regel: og hvor finder vi den så? Svaret er: næsten overalt, løgkarse findes der, hvor der er fugtig jord, og gerne let skygge. Mange vil kende den som ukrudt fra deres have, hvor den bliver rykket op med foragtelig mine - men i virkeligheden er der jo tale om en gourmetplante!

Når man ser bort fra de mere bitre, gamle blade, som overvintrer, er det jo en velsmagende plante. Den er tillige meget næringsrig. Den er således kilde til både A- og C-vitamin, calcium, jern, zink og kostfibre i et større omfang end de fleste grøntsager, som det ses af nedenstående tabel.



De fleste kunne først genkende løgkarse, da de så et billede af den blomstrende plante fra min bog, så her er et par billeder af løgkarse med blomst:





Det var alt i alt en god dag med boderne på Bispetorv. Vi havde først en par timer med godt vejr, og en overgang havde vi en krise, hvor alt var ved at flyve væk, da vejret skiftede til sne, hagl og kulde. Men ved fælles hjælp fik vi monteret sidevæggene, og så blev det til at holde ud igen.













søndag den 3. april 2016

Lusk i krattet på Sicilien

Kratluskeren har været på Sicilien og har både lusket lidt i krattet og mødt andre kratluskere. Kratluskeren kan egentlig ikke italiensk, men med lidt forkundskaber i latin og fransk går det hurtigt med at lære nyt på italiensk.

Jeg kan anbefale at sætte kursen mod Vendicari (udtales med tryk på "DI"), et naturreservat, der ligger syd for Siracusa på den sydøstlige del af Sicilien. Her i marts/april holder der flamingoer til i vådområderne, og det er et imponerende syn at se dem flyve og stå sovende eller fouragerende ude i søerne. Der er talrige andre fugle at se og høre på, og så er der selvfølgelig vegetationen.  Sæt det meste af en dag af til at nyde naturen og roen herude og tag en god madpakke og drikkevand med. Medbring også en kikkert, evt. havehandsker og kniv.


Blomst af Aspodelus alba/microcarpus
  
Asphodelus alba eller microcarpus. Rødderne blev engang anset for spiselige, men da de indheloder alkaloidet asphodelin er det ikke tilrådeligt at spise dem. (pfaf.org)
Flamingoer i Vendicari

Mimoser i blomst

Oxalis pes-caprae (Bermuda buttercup/Afrikansk surkløver)


Oxalis pes-caprae. Ligesom mange andre surkløver kan bladene spises med måde. De er sure, og indeholder en del oxalsyre.

Bog om vilde spiselige planter på Sicilien. Fra 2012. Indeholder både billeder og omtale af hver plante, og enkelte opskrifter.

Opslag fra bogen: her vises hvordan man skræller en kaktusfigen.

Opslag fra bogen: Her vises cichorie blade, som ofte også kan købes på markeder. Meget almindelig i salat. Cichorie har jeg også omtalt i min egen bog.

Opslag fra bogen: Her omtales pinjekerner. Jeg har heldigvis italiensk-talende kolleger, som jeg kan konsultere, så jeg ikke går helt galt i byen.
 
Opslag fra bogen: Her har vi jo Asphodelus albus/microcarpus, som vi traf i begyndelsen. Så det er ikke alt i bogen, der faktisk kan spises, og som sædvanlig skal man dobbelttjekke sine kilder, før man kaster sig ud i noget nyt.