Her om vinteren kan man være heldig at finde vårsalat. Det er faktisk om vinteren, den smager bedst. Det er godt, fordi der er ellers ikke er meget andet bladgrønt at finde i november til marts.
Vårsalaten har form som en lille bladroset, og har en ganske tynd rod, så den er nem at hive op med rod og det hele. Man kan også prøve at nippe den af lige under bladrosetten, så man ikke får så meget jord med. Skyl bladrosetterne godt i koldt vand, før de spises, så der ikke er jord på, der knaser mellem tænderne.
Vårsalat bruges lige som almindelig salat i blandede salater, gerne med en olie/eddikedressing. Den kan indeholde op til 3 gange så meget c-vitamin som almindelig salat.
Vårsalat, som også hedder tandfri vårsalat eller feldsalat, smager mildt og godt, og er en anelse sprød. Den er omtalt i min bog på s. 140. De vokser typisk vildt på strandenge. Om sommeren bliver de nogle lange (op til 40 cm) ranglede planter med små lyseblå blomster ude i enderne og aflange eller spartelformede blade. Har man først genkendt dem, så lad dem gå i frø, og kom igen om vinteren, hvor planterne er spiret til de små, lækre bladrosetter.
Vårsalat parat til høst i januar. Planterne kan sagtens tåle frost. Disse har allerede været igennem en frostperiode ned til -8 grader C. Så snart det bliver tø, genoptager de væksten.
Vårsalat i jordhøjde. Pluk ikke dem alle sammen, når du høster. Planten vokser sig højere, blomstrer og går i frø senere på året, og frøene spredes og bliver til de lækre bladrosette, du kan høste om vinteren.
Om sommeren kan du finde vårsalat i blomst. Den kan også spises på dette stadium, men lad endelig nogle eksemplarer stå, så de kan kan gå i frø og sprede sig.
Referencer:
Wikipedia om vårsalat og næringsindhold (på engelsk)
