En af de få ting, der er gode at samle her om vinteren er slåen. Små kuglerunde sorte, blåduggede urblommer, kun 1-2 centimeter i diameter med en flad sten, der er spids i enderne, lige som i alle andre blommer.
Umodne slåen indeholder store mængder tanniner og det kan smages. Tanniner, der også kaldes garvestoffer eller polyphenoler, reagerer med proteiner i mundens slimhinder, hvilket fornemmes som en sammensnerpende virkning. Det er det samme man kan opleve med en kop stærk te, eller visse rødvine, som har bedre af at lagre. Under lagring sker der nemlig en langsom nedbrydning af tanninerne, hvilket igen giver mere interessante smagsindtryk.
 |
| Umodne slåen i juli |
For at få velsmagende slåen skal man altså have tålmodighed, og lade frugterne blive på træerne indtil den første frost har hjulpet med at sætte gang i omdannelsen af tanninerne i slåenbærrene. De, der ikke er i besiddelse af den store tålmodighed, plukker gerne slåen i oktober-november og putter dem i fryseren, hvilket også kan hjælpe på tanninerne.
Der kan være stor variation mellem slåen fra forskellige træer, så smag på dem. Er tanninindholdet lavt, smager de behageligt blommeagtige, eventuelt syrligt, og så vil de være egnede til at fremstille marmelade eller saft.
Slåen kan også sættes på snaps: fyld en flaske halvt op med slåen og påhæld Brøndum snaps, vodka eller anden neutral alkohol af ca. 40 vol-%, så bærrene er dækkede. Lad flaskerne stå til den følgende sommer, hvor bærrene tages fra. Smag evt. undervejs hvordan den udvikler sig. I begyndelsen skal man lige vende flaskerne op og ned et par gange om ugen, så spritten når ind i alle slåen. Hvis alt går som det skal, vil der fra stenene blive udtrukket amygdalin, som give en lækker mandelsmag og duft af benzaldehyd. Snapsen vil dog stadig have den let astringerende smag, men vil ved lagring vinde i smag. Farven vil være flot blårød.
Jeg fik plukket slåen i november efter at et større, vådt snefald havde trykket mange grene ned. Så de bær der før sad i højderne, sad nu i armhøjde. Efter en forudgående lang regnperiode var mange slåen dog revnede. De revnede bær skal man holde sig fra, for har skimmelsvampene først adgang til frugtkødet, giver de dårlig smag, forrådnelse og evt. også mykotoksiner.
 |
| Slåen i november før frost |
 |
| Flere slåen |
 |
| Slåentræer, der er væltet om sammen med rosenbuske, der har fine røde hyben. |
 |
| Revnede slåen, som den i midten af billedet, skal man ikke plukke. |
 |
| Nogle dejlige plumpe eksemplarer. |
 |
Her er et par flasker slåensnaps, der har stået en uges tid, og allerede har taget fin farve. Flasken til højre er netop blevet påfyldt. Bemærk at nogle af bærrene nu er revnet, men det gør ikke noget, når det først er sket i forbindelse med at de er sat på flaske. Alkoholen sikrer at der hverken kan gro bakterier eller skimmelsvampe.
|
 |
| Mens man går og samler slåen kan man jo lige så godt samle hyben og lavklædte grene til juledekorationen. Slåensnapsen er nok parat til at drikke til næste jul. |
