Jeg sendte billedet til Ditte, der er biolog, og som elsker at opklare den slags mysterier. Hun har myriader af botanikere i sit netværk. Så kort efter vendte hun tilbage med bemærkningen, at det jo var spøjsløg. " ja, ja" - tænkte jeg, "det er da spøjst, men kom nu med navnet!" Men navnet er spøjsløg, på latin Allium paradoxum, hvilket antyder at der skulle være et paradoks. Men hvilket paradoks, hvad er historien bag navnene på spøjsløg? Hvis nogen ved det, må de gerne bidrage her. På engelsk hedder det noget så ordinært som "few-flowered leek".
Spøjsløg, Allium paradoxum, på Amager Fælled. Maj 2013. |
Der blev ikke plads til det spøjse løg i min bog, derfor råder jeg nu bod på denne mangel her. Spøjsløg kan, lige som alle andre Allium-arter, spises. Blomsterstænglen, som er trekantet i tværsnit, lige som ramsløgs, smager sødt og dejligt. Bladene, som er aflange, ca. 2 cm brede, har en kraftig midtlinie, smager stærkt af løg. Hele planten kan spises. Anvend den lige som forårsløg, eller lav evt. en pesto af blade og stængler, og pynt med de fine blomsterstande, der har små yngleløg og hvide blomster på egen stilk.
Apropos yngle, det er noget spøjsløg er god til. I Københavns botaniske have er de introduceret som en interessant ting, der er gået amok. Overalt i botanisk have findes der nu store bestande af spøjsløg i april-maj måned. Desværre er det jo ikke tilladt at plukke af planterne i botanisk have. Så hvis man vil sanke spøjsløg, må man til Amager Fælled, området omkring Vallø slotspark eller andre af de steder hvor også ramsløg trives.
I botanisk have må de lysende gule amerikanske skunkcabbage nu se sig omringet på alle sider af spøjsløg (Allium paradoxum) |